Regler for handel med det Offentlige.
Følgende gælder kun for offentlige institutioner i Danmark
Uddrag fra en meddelelse udsendt i november 2004 af Økonomistyrelsen
under Finansministeriet:
”For at effektivisere samhandelen mellem det offentlige og de private
virksomheder, skal alle offentlige myndigheder og institutioner i stat, amter
og kommuner modtage regninger i elektronisk form fra den 1. februar 2005.”
For at kunne følge disse nye regler skal fakturaer til nævnte
institutioner fra 1. februar 2005 indeholde følgende oplysninger:
- EAN-lokationsnummer
- Ordre- eller rekvisitionsnummer
- Person- eller anden reference
Fra 1. februar 2005 gælder det derfor at kunder hos www.anetteib.dk
der er omfattet af ovenstående inden afsendelse af bestillingen skal
anføre de nævnte oplysninger. Det kan gøres i ”Kommentar”-feltet.
Yderligere ekspeditionsgebyr på kr. 10,-
Jeg ser mig desværre nødsaget til at pålægge de
af bestemmelsen omfattede kunder et ekstra ekspeditionsgebyr på kr.
10,- pr. ordre, idet fakturaen og varen, som følge af effektiviseringen,
skal sendes til forskellige postadresser.
Leveringstid
Det forudses at de af bestemmelsen omfattede kunder, ligeledes som følge
af den forøgede effektivitet, må indstille sig på lidt
længere leveringstid.
Fakta:
EAN-lokationsnummer: Det er et unikt nummer, der identificerer en virksomhed.
Alle offentlige myndigheder og institutioner har et EAN-lokationsnummer, der
sikrer, at regningen når frem til rette sted.
Yderligere information: De kan læse mere om dette emne på www.virk.dk.
Der kan også sendes e-mail til elektroniskfakturering@oes.dk eller der
kan ringes til 33 95 47 09 mellem kl 10 og 15.
Selvstændige erhvervsdrivende og private kunder vil ikke blive
berørt af ovenstående når de handler hos www.anetteib.dk.
PS: Hvis du under læsningen af ovenstående har haft en oplevelse
af at visse udtryk er formuleret med et gran af ironi eller sarkasme, er dette
ikke uden grund. Har du derimod opfattelse af at ovennævnte er en form
for nytårsspøg er du imidlertid helt galt på den. Det er
rigtigt nok!
Med venlig hilsen
Anette Ib
<Tilbage til Salgs- og leveringsbetingelser>
|